Den ultimative sikkerhedstjekliste til baghaven

Gyngestativer: Hvis du har mindre børn, er der en god chance for, at du har gynger eller et udendørs legestativ i baghaven. Men vidste du, at nogle få småændringer kan gøre en stor forskel for dine børns sikkerhed?

Til at begynde med, skal du installere legestativer på jævnt terræn og, om muligt, forankre dem i cement, så stabiliteten øges. Derefter skal du tilføje energiabsorberende materiale som sand, dækmateriale eller træspåner under stativet for at afbøde eventuelle fald. Vælg gyngesæder af et blødt materiale som gummi eller plastik frem for træ eller metal. Og tjek fra tid til anden for at sikre, at skruer eller bolte ikke er løse, rustne eller i stykker.

Hvis dit legestativ er lavet af træ, skal du inspicere stativet for råd og andre tegn på forfald.

På varme solrige dage kan legestativer – både af metal og plast! – blive varme nok til at forårsage forbrændinger. Om muligt bør legestativet installeres i skyggen. Forsøg også at planlægge det, så børnene leger ude i dagens køligere timer (for eksempel tidligt om morgenen eller sent om aftenen), og undgå forbrændinger ved at tjekke temperaturen af rutsjebaner og gynger, før børnene skal ud og lege.

Trampoliner: Trampoliner kan få både børn og voksne af alle aldre til at hoppe af glæde, men skader fra trampoliner hjemme i haven resulterer i over 100.000 skadestuebesøg om året ifølge Forbrugerrådet — hvilket gør dem til en førende årsag til personskader i haven.

Her er nogle få tips til at forbedre sikkerheden omkring trampoliner.  Begynd hvert år med jævnligt at tjekke, hvilken stand trampolinens stof og fjedre er i. Sørg for, at din trampolin har stødabsorberende polstring, der dækker hele rammen, såvel som kroge og fjedre, og undgå stiger, der kan give mindre børn adgang uden opsyn. Ekstra sikkerhedsudstyr som vægge i net kan hjælpe mindre børn, så de ikke falder af.

Du behøver ikke at være “legepolitiet,” men nogle fornuftige sikkerhedsregler kan gøre meget for at forebygge skader. Overvej at lave generelle regler som kun en, der hopper, ad gangen og ingen ”dobbelthop.”

Svømmebassiner: I de varme sommermåneder er der ikke noget bedre end at afkøle sig med en forfriskende tur i poolen. Men husk at sikkerhed omkring svømmebassinet er en vigtig del af den generelle sikkerhed i hjemmet.

Installer et stakit, der er mindst 120 cm højt og har en låge, der automatisk lukker og låser. Tjek og reparer jævnligt svømmebassinets dræn og dæksler for at sikre, at man ikke kan komme til at sidde fast. Hold opsyn med børn til enhver tid og lad aldrig nogen svømme alene. Hav en pool-krog, masser af redningsveste, en redningskrans med line og en telefon lige i nærheden. Glem ikke at dække poolen til, når morskaben slutter.

Et sidste tip at overveje: Husk, at det er en god ide for enhver pool-ejer at kunne grundlæggende CPR.

Træhuse: Træhuset er et ikon for leg i baghaven og giver børn mange timers underholdning og eventyr. Men siden træhuse ofte er gør-det-selv projekter, er det vigtigt at sikre, at de er sikre steder, hvor børnene kan lege.

Vælg et massivt, solidt træ, der er langt fra el-ledninger. Sørg for at huset er højst tre meter fra jorden med en solid væg, der er mindst 1 meter høj. Lad være med at hænge reb eller kæder, der kan udgøre kvælningsrisici, og spred masser af dækningsmateriale på jorden neden under træhuset. Hvert forår skal du tjekke træhuset og de grene, det hviler på, for råd og slitage og foretage eventuelle nødvendige reparationer. Du bør også være på udkig efter giftige planter som giftsumak, der kan vokse op ad træet som en ranke.

Bålpladser: For mange betyder et bål hygge med familie og venner og (forhåbentlig) at mæske sig i snobrød. Men uanset om der er tale om en bålplads eller en gas grill udgør åben ild altid en sikkerhedsrisiko. Placer bålpladser på brandsikre overflader (terrasser, fliser, beton) og placer aldrig bålet direkte i græsset. Hold bålet lille og brug ikke benzin eller lightergas til at tænde det. Sørg også for, at det er helt slukket, før i går ind i seng.

Tips fra Uniqa.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *